Menu

Astrid

  • LokationDanmark
  • Om AstridCochlear Implantat bruger
  • Høretab TypeBilateralt Høretab
  • Hobbyer

Min høre-historie

Jeg er født normalthørende, og havde gennem min skoletid en lille hørenedsættelse, som dog ikke krævede høreapparater. Da jeg blev 18 år, var min hørelse stille og roligt blevet dårligere, og jeg fik mine første høreapparater. Gennem de efterfølgende 15 år blev min hørelse gradvist dårligere og dårligere, således at jeg til sidst var stort set døv uden høreapparater, og jeg havde svært ved at klare mig i sociale situationer og på mit arbejde trods høreapparater og hjælpemidler.

Jeg har altid vidst, at CI ville være en mulighed, hvis jeg kom til at høre så dårligt, at et høreapparat ikke var nok, men jeg havde svært ved at forholde mig til det, dels fordi det er en stor operation, hvor man ikke ved, hvordan udfaldet vil blive, og dels af forfængelighed, da jeg synes, at den typiske processor er meget stor. Jeg har små ører og jeg har altid haft svært ved at få plads til både briller og høreapparater. Da jeg så hørte om Rondo fra med-el, som er en singleunitprocessor, begyndte jeg at overveje det meget mere. Pludselig kunne jeg få en processor, som jeg kunne forholde mig til, og jeg gik i gang med processen og fik taget kontakt til høreinstituttet, hvor de vurderede, at jeg formentlig var CI kandidat.

Jeg var dog stadig ikke helt overbevist om, at det var den rigtige beslutning, med høreapparater vidste jeg, hvad jeg havde, og jeg kunne ikke vide, hvad jeg ville få ud af en CI-operation, og det gik jo også nogenlunde godt med høreapparaterne. Ca et halvt år efter jeg var begyndt at overveje Ci, gik jeg sammen med min søn på dengang 2 år ned af vores tre trappetrin, ud i gården og hen til bilen. Troede jeg. For da jeg vendte mig om, opdagede jeg, at min søn var faldet ned af trappen og lå og græd. Jeg havde ikke opdaget det, jeg havde ikke hørt det, og jeg var bare gået videre. Den oplevelse overbeviste mig om, at jeg var nødt til at gøre noget, ikke kun for min egen skyld, men også for mine børns skyld. Jeg skyldte dem at gøre alt, hvad jeg kunne, for at vi kunne have så god en kommunikation som muligt.

I løbet af efteråret 2015 kom jeg til diverse undersøgelser; balancetest, MR scanning og CT scanning, og i november 2015 var jeg til første samtale på audiologisk afdeling i Århus. Inden da havde jeg læst rigtig meget om operationen og det efterfølgende genoptræningsforløb på forskellige blogs og i facebookgrupper, så jeg følte mig ret godt klædt på ift, hvordan forløbet ville være. På audiologisk klinik fik jeg lavet høreprøve, talte med en læge og CI-koordinatoren. Jeg fik fortalt om de tre producenter, der på det tidspunkt var på det danske marked, og jeg fik vist implantaterne og processorerne. Jeg kunne frit vælge mellem de tre mærker, men blev anbefalet et af dem. Jeg kunne dog mærke, at min mavefornemmelse ikke passede helt med det, da den processor sad s utrolig dårligt på mit lille øre, så jeg endte med at måtte gå hjem og tænke over det. Jeg tog efter anbefaling fra min hørekonsulent i Aalborg kontakt til Med-El, og Casper fra Med-El fik koordineret det, så han kunne mødes mig på et tidspunkt, mens han var i Aalborg. Det møde fik overbevist mig om, at Med-el var det rigtige for mig, og de ting jeg havde været i tvivl om ift implantat, elektrode og processor fik jeg super gode svar på.

Hverdagen med mit implantat

I januar 2016 blev jeg opereret på det højre øre. Operationen gik godt, men jeg skal da lige love for, at jeg blev ramt af tinnitus, da jeg vågnede. Jeg var desuden noget svimmel. Det klingede heldigvis af i løbet af de efterfølgende tre uger, og 3½ uge efter operationen fik jeg tilsluttet lyd. Jeg kunne fra start høre tale ganske ganske svagt, det var som om det kom langt væk fra, og der var en masse støj fra triangler og koklokker ovenover. De første par dage brugte jeg mit høreapparat, men derefter brugte jeg udelukkende CI i 3 måneder, og det var super godt givet ud. Jeg fik ret hurtigt et ret godt resultat, men jeg var ret støjfølsom og blev hurtigt træt.

Det efterfølgende år fungerede det fint med ci og høreapparat sammen, men derefter føltes det som om jeg begyndte at høre dårligere og dårligere med høreapparat. I virkeligheden var det jo fordi jeg hørte bedre og bedre med CI. Jeg besluttede mig derfor for, at jeg ville opereres på venstre øre også. Så i april 2018 blev jeg opereret igen. Selve operationen fik fint, men jeg blev ramt af voldsom svimmelhed nogle dage efter operationen. Svimmelheden blev stille og roligt mindre, men den er aldrig forsvundet helt. Nu har jeg lært at leve med den. Også anden gang fik jeg et ret godt resultat, så jeg hører efterhånden ret godt. Jeg er super glad for, at jeg ”sprang” ud i det. Jeg kommer aldrig til at blive normalthørende, og det er stadig svært, når der er larm, men jeg hører væsentlig bedre end tidligere. Jeg kan nu tage i biografen med mine børn og se danske film, jeg kan tale med mine børn, når de sidder bag i bilen, jeg kan høre, hvad mine børn siger, når de leger, jeg kan tale med folk uden at være nødt til at kigge på dem hele tiden, og jeg kan klare en meget stor del af mit arbejde uden hjælpemidler. Jeg bruger fortsat hjælpemidler til større møder, men det er ikke fordi jeg ikke kan høre, hvad der bliver sagt, men for at spare lidt på energien.