Første MED-EL-bruger i Skandinavien

30.April.2020

Da Katarina var 8 år gammel, mistede hun hørelsen i forbindelse med meningitis. 12 år senere sad hun på et fly fra Stockholm til Wien. Da hun vendte tilbage til Sverige en måned senere, var hun den første person i Skandinavien, der havde genvundet hørelsen ved hjælp af et MED-EL cochlear implantat.

Katarina er i dag 56 år gammel og bor på en gård nord for Stockholm sammen med sin mand. Hendes tre børn er voksne og flyttede hjemmefra for et par år siden. Lige siden hun var lille, har hun haft glæde af at tilbringe tid i stalden, og heste har næsten altid været en del af hendes liv, på en eller anden måde. For nylig begyndte hun som massør for folk i Stockholm. Vi mødte Katarina på en lille café på Söder i Stockholm og bad hende fortælle os om operationen i Wien i 1980’erne, og hvad det var, der fik hende til at våge at være en af de første brugere af cochlear implantater.

Mistede hørelsen som barn

Da Katrina var 8 år gammel, mistede hun hørelsen i forbindelse med meningitis. Hun har efterfølgende haft spekulationer om, hvad det var der fik hende til at miste den, men hun ved det ikke med sikkerhed. I dag er en vaccine mod denne type meningitis inkluderet i det generelle vaccinationsprogram.

Verdens første mikroelektroniske multikanals cochlear implantat blev udviklet i Wien i 1977, så i de tidlige 1970’ere, da Catherine mistede hørelsen, var CI ikke en mulighed. Hun ventede indtil hun var 20 år på at få foretaget operationen, og blev den første person i Skandinavien, der fik et cochlear implantat fra MED-EL.

Katarina siger, at det var hendes onkel, der introducerede hende til cochlear implantater. “Han sad i tandlægens venteværelse og læste om det i en avis. Magasinet oplyste, at der forskedes på cochlear implantater flere steder i verden. Min onkel gik derefter hjem og fortalte om implantaterne til mig og min mor.”

Katarina og hendes mor kontaktede hospitalet, og noget tid senere fløj hun til Wien med en dreng på samme alder, som også skulle have CI. Et team fra Stockholm-hospitalet, inklusive professor Göran Bredberg, ledsagede dem til Østrig for at deltage i operationen.

“Operationen var meget større og tog længere tid end den gør i dag. Vi udførte en masse test bagefter, og så skal man vente et stykke tid, før man begynder at bruge processoren. Min mor og jeg boede i Wien i en måned, men Wien er en fantastisk by, og vi havde tid til at opleve en masse mellem hospitalsbesøgene. Da jeg havde været døv i lang tid, var min cochlea ret forkalket, så jeg havde ret begrænset hørelse. Jeg har været nødt til at få udskiftet mit implantat på et senere tidspunkt, dvs. at jeg er blevet genopereret, men har været i stand til det i Stockholm. Teknologien har udviklet sig enormt i løbet af disse år, og den hørelse jeg har nu, kan ikke sammenlignes med den, jeg fik dengang i Wien. Jeg er dog af og til afhængig af mundaflæsning og kan ikke altid tale i telefon.”

Göran Bredberg, der var sammen med Katarina i Wien, startede efterfølgende et høre-implantat program i Stockholm i 80’erne, og da Catherine fik udskiftet sit implantat nogle år senere, var det ham, der udførte operationen.

En længsel efter at høre igen

I dag hører ca. 4.500 mennesker i Sverige med CI, men da Katarina fik sit implantat var det stadig meget usædvanligt for denne type operation. Vi spurgte hende, hvad der motiverede hende til at gennemgå operationen.

“Jeg havde altid haft lyst til at høre igen. Jeg kendte lidt til tegnsprog, men mine venner og familie gjorde ikke. Alfabetet og nogle af bogstaverne kender de fleste i mine omgivelser, men tegnsprog blev aldrig en naturlig del af mit sprog. Hvis jeg ser tilbage på mig selv, har jeg sandsynligvis aldrig accepteret, at jeg var døv. Hvis jeg havde gået på en skole, hvor man kun taler tegnsprog, kunne det have været anderledes. Jeg valgte at gå på en skole med hørehæmmede i en mindre klasse”, siger Catherine og fortsætter:

“Jeg har aldrig fortrudt, at jeg fik cochlear implantater. For mig har det haft en meget positiv indflydelse på hverdagen. Jeg ved, at det er en stor beslutning at tage, om man skal få CI eller ej, især for forældre til børn med høretab. Men jeg tror, at hvis man ikke kan lide det, kan man bare undlade at bruge processoren.”

Forskelle mellem dengang og nu

Katarina fortæller at hørelsen er meget bedre nu end i begyndelsen, og at der er en enorm forskel på lydprocessoren. Da hun fik implantatet i begyndelsen af 1980’erne, havde hun en krops-båren processor, som hun hang på sit tøj. Fra processoren gik en ledning op til spolen. Den første “bag-øret-processor” kom i 1999, og teknologien udvikler sig konstant. I dag er det muligt at forbinde lydprocessoren til telefonen, og det er muligt at streame musik og tv-programmer på en måde, der kun blev drømt om for 35 år siden.

Vil støtte andre

Catherine er for nylig blevet en del af HearPeers-mentor gruppen. HearPeers er et forum for mennesker, der har høre-implantater eller overvejer at få et. Der kan du få værdifuld information om livet med cochlear implantater. Mentorerne har selv høre-implantater og deler gerne ud af deres oplevelser og erfaringer.

“Hvis nogen har tanker om cochlear implantater, eller hvordan livet med CI kan være, er man meget velkommen til at kontakte mig”, siger Katarina.

HearPeers findes i flere andre lande, herunder også Danmark. Hvis du vil i kontakt med en af vores danske mentorer, kan du klikke på linket her for at komme til deres profil: Mentorer