Teresa Amat, formand for den europæiske sammenslutning af cochlearimplantatbrugere EURO-CIU

03.March.2021

“Mennesker med nedsat hørelse står hver dag over for kommunikationsbarrierer og høreproblemer. Pandemien har øget og forværret den sociale isolation for disse mennesker, særligt i lande, hvor det er obligatorisk at bruge mundbind. Disse foranstaltninger er nødvendige på grund af COVID, men gør det samtidig svært at høre tale og umuligt at mundaflæse. Mennesker med hørenedsættelse bør dog ikke afholde sig fra at interagere med omgivelserne.”

 

Verdens Høredag fejres den 3. marts 2021. Hvad gør denne dato anderledes i år i lyset af den nuværende pandemi?

Verdens Høredag er en synlighedsdag, som er vokset år for år, og stadig flere organisationer og lande deltager i fejringen. Denne gang lanceres næsten alle oplysningskampagner online for at nå ud til så mange som muligt og sprede vores budskab om høresundhed. Sammen med Verdenssundhedsorganisationen WHO vil EURO-CIU lancere kampagnen “Hearing Health for All” (Høresundhed for alle), som blandt andet har det formål, at regeringerne skal gøre høreprøver for alle aldersgrupper til en del af det offentlige behandlingstilbud. Den almindelige befolkning skal blive bevidst om dette og passe på hørelsen, så vi kan blive gamle med det bedst mulige helbred, særligt nu hvor fjernarbejde, virtuel undervisning og videoopkald er blevet dagligdag.

 

Pandemien fungerer som en katalysator for mange tendenser og vil sætte nye normer, blandt andet med hensyn til social interaktion. Hvilke udfordringer står hørehæmmede/CI-brugere over for nu og i fremtiden, når man skal holde afstand til hinanden?

Mennesker med nedsat hørelse står hver dag over for kommunikationsbarrierer og høreproblemer. Dette medfører distancering og social isolation, hvilket kun er blevet forværret i den nuværende situation, særligt i lande, hvor det er obligatorisk at bruge mundbind. Disse foranstaltninger er nødvendige på grund af COVID, men gør det samtidig svært at høre tale og umuligt at mundaflæse (ifølge undersøgelser af personer med en hørenedsættelse på mere end 20 decibel). EURO-CIU samarbejder med Forbrugerorganisationernes europæiske standardiseringskontor (ANEC) om at skabe en standard for gennemsigtige mundvisirer og/eller mundbind med vinduer, som muliggør mundaflæsning, og driver sammen med Det europæiske handicapforum (EDF) lobbyvirksomhed over for Europa-Parlamentet, så undervisning bliver ved med at være inkluderende – personligt og med mundbind, der muliggør kommunikation, og systemer, der støtter hørelsen, f.eks. FM-stationer eller teleslynger. Der skal også være adgang til undertekster, når det foregår online.

 

For at undgå, at folk med nedsat hørelse ikke bliver socialt isolerede, særligt når man skal holde afstand, hvad er så din opfordring …

… til de berørte? Til at begynde med vil jeg bede alle om det samme, nemlig TÅLMODIGHED og INDLEVELSESEVNE. Jeg vil opfordre de berørte til ikke at være bange for at kommunikere og til at bede om at få noget gentaget, hvis de ikke helt har forstået det. De kommunikationsbarrierer, som “almindelige” mundbind skaber, må og bør ikke forhindre dem i at interagere med andre. De må ikke miste modet, men skal forklare politikerne, hvilke specifikke kommunikationsproblemer de har, og kræve, at man finder andre løsninger.

… til familie og venner? Jeg vil sige til de berørtes familie og venner, at de er uundværlige; de skal støtte og muliggøre kommunikationsprocessen. De, der til daglig omgås et familiemedlem eller en ven med hørenedsættelse, ved, hvordan man bedst kommunikerer med vedkommende, forudser deres behov og muliggør kommunikation med tredjeparter. Det kan gøres ved om muligt først at forklare tredjeparten, hvad denne skal gøre for nemt at blive forstået og gøre samtalen mere flydende, så man så vidt muligt undgår stress. De skal blive “repræsentanter for sensibilisering og bevidsthed”, som jeg har sagt. De er meget vigtige, når det gælder om at undgå social isolation og reducere bekymringer ved at anvende gennemsigtige mundvisirer eller høresystemer som f.eks. retningsbestemte mikrofoner og/eller teleslynger, der er forbundet med den hørehæmmedes cochlearimplantat.

… til forældre til berørte børn? De bør overveje, hvilke tilpasninger underviserne i skolen bør indføre, og finde opfindsomme løsninger. De skal kræve støtte i form af f.eks. FM-stationer i timerne. Denne hjælp tilbydes ofte af undervisningsmyndighederne, men skolerne har ikke tidligere været klar over, at de kunne bede om dem, da de ikke skulle holde afstand og bruge mundbind. Disse FM-systemer skal også være den nyeste generation med to lydkanaler, så både underviseren og klassekammeraterne kan høres tydeligt. Med de gamle FM-systemer gik de andre elevers tale nemlig ofte tabt, hvilket går ud over den hørehæmmede elevs sociale interaktion med sine jævnaldrende.

… til producenter af høreløsninger? De skal prøve at finde løsninger til dem, der beskæftiger sig med mennesker med høreproblemer. De bør være opmærksomme på, hvor stressende situationen er for de berørte og bør blandt andet installere teleslynger i deres forretninger. De skal tilbyde mundbind med vinduer for at fremme kommunikationen og bruge undertekster, hvis de har onlinemøder. Derudover bør de om muligt tilbyde rabatter og forklare, hvordan systemerne vedligeholdes og håndteres. Dette skal forhindre frygt og få folk til at købe kompatible opkoblede systemer, der kan forbedre den daglige akustik for brugere af cochlearimplantater. Til slut ville jeg bede producenterne om at blive ved med at investere i forskning og udvikling. Løbende videreudvikling og forbedring af tekniske hjælpemidler hjælper også, og de bør lave korte instruktionsvideoer med undertekster, som forklarer, hvordan disse hørehjælpemidler anvendes.

… til arbejdsgivere? De bør være opmærksomme på den stressende situation, folk med nedsat hørelse befinder sig i, når de planlægger arbejdet, og de bør finde strategier, der kan afhjælpe de problemer, pandemien skaber. De er nødt til at foretage “tilpasninger i rimeligt omfang” i forbindelse med arbejdet, som den europæiske lovgivning anbefaler. Det kan eksempelvis være at omorganisere eller ændre arbejdet eller tilbyde støtte og tilbehør til brugere af cochlearimplantater, f.eks. opkoblede systemer til forbedring af akustikken (FM, teleslynger, mikrofoner m.m.).

Vi ved, at man i visse europæiske lande foreslår at anvende programmeringssessioner, udredninger og onlinetaleundervisning for at opretholde servicen, uden at det er til fare for helbredet. Jeg vil gerne understrege, hvor vigtigt det er, at man deler de hjælpemidler og fremgangsmåder, der fremmer kommunikationen med hørehæmmede, med andre arbejdsgivere. Hvis en idé er god, skal vi bruge den, uanset om den opstår i Finland, Ukraine, Italien eller Spanien, for på den måde kan vi udvikle os som mennesker og professionelle, og det er til gavn for fællesskabet.

 

Folk med nedsat hørelse har særlig stor risiko for at blive isolerede på grund af pandemien. Hvilke særlige løsninger bør de få stillet til rådighed? Og hvem bør påtage sig denne opgave?

Alle de løsninger, der mindsker isolationen og/eller følelsen af isolation. Situationen er meget stressende for mennesker med høreproblemer. De pågældende arbejdsgivere er uden tvivl dem, der skal tilvejebringe de ideelle løsninger, for at hørehæmmede kan udføre deres arbejde i et miljø, som er så afslappet som muligt.

Når det ikke drejer sig om en arbejdssituation, skal de berørte personer foreslå løsninger, da de har bedre forstand på problemet og kan tilpasse de mulige løsninger til den hørehæmmede og samtalepartneren. Men måske bør vi allesammen også kræve en særlig indsats fra regeringens og samfundets side for at opnå adgang til kommunikationsudstyr og få tilpasset arbejdspladsen i rimeligt omfang, så vidt det er muligt. Det ville heller ikke skade regeringerne at blive bevidste om de problemer, vores gruppe har, og lette adgangen til eksisterende hjælpemidler som teleslynger eller FM, brug af certificerede gennemsigtige ansigtsvisirer – det bør i det mindste findes på alle offentlige steder.