At lære at høre: Lige fra start

04.June.2021

Hvorfor høreimplantater skal indopereres tidligt

Cochlearimplantater kan hjælpe døve børn med at opnå imponerende gode høre- og talefærdigheder – men for at opnå de bedste resultater skal operationen foretages inden for det første leveår.

De første indtryk med et cochlearimplantat

Det skramler og rasler, suser og hvisler … Den lydsimulering, som et cochlearimplantat (CI) kan frembringe i en persons hoved, er ret ubehagelig for den uindviede. Alting lyder mærkeligt og hårdt, metallisk og kunstigt – som et tog om natten eller en hal fyldt med dundrende maskiner. Og når nogen taler, er lyden nok til at få selv Darth Vader til at dåne.

Men hjernen, som den mirakelmaskine den er, kan håndtere det. Lidt efter lidt lærer den at trække oplysninger ud af en kakofoni af lyde, frafiltrere tale, skelne mellem forskellige stemmer og endda opfatte musik. Det kræver en masse øvelse og tålmodighed. Men ud af al denne skramlen og raslen, susen og hvislen opstår der så pludselig en hel verden af forståelig lyd.

Man kan høre, selvom der tidligere kun var stilhed. Høreimplantater har uden tvivl ændret livet for døve og hørehæmmede. I dag kan man med implantater forstå tale godt og endda opfatte musik så godt, at man kan nyde de fine nuancer i klassiske stykker. Implantaterne forbedres hele tiden.

Det første år er afgørende for udvikling af barnets hørelse.

Og der er en vigtig kendsgerning: Det er afgørende, at døvfødte spædbørn får implantater i begge ører inden for det første leveår. “Kun da kan det udvikle hørelse og tale i samme grad som dets jævnaldrende med normal hørelse,” forklarer professor Wolf-Dieter Baumgartner fra øre-næse-halsafdelingen ved universitetshospitalet i Wien og Karolinska Institutet i Stockholm.

Hjernen udvikler sig hurtigt inden for de første levemåneder. Neuronerne – dvs. nervecellerne, der sender meddelelser til hjernen – er sultne efter input. Alle udefrakommende impulser – ja alt, hvad der ses, høres, mærkes og smages, danner nye nerveforbindelser. De første to leveår er den tid, hvor hjernen er designet til at udvikle visse processer som f.eks. hørelse. Herefter forringes dens evne til at gøre dette. Hørenerven i øret modtager informationer fra de sensoriske hårceller i det indre øre. Hvis disse hårceller beskadiges, kan nerven ikke udføre sin opgave. Og uden stimulering kan det område af hjernen, hvor hørelsen sidder, ikke udvikles.

Dette er dog ikke tilfældet, hvis hørenerven stimuleres tidligt nok, heller ikke selvom det sker med elektriske impulser fra en teknisk anordning. “Jeg troede engang, at døvfødte børn ikke kunne udvikle samme talefærdigheder som børn med normal hørelse,” siger professor Baumgartner. “Men det gør børn, der har fået implantater i begge ører inden for de første seks levemåneder.” Lægen er begejstret for de innovationer, cochlearimplantatteknologien har skabt, særligt i de seneste 20 år. Tilbage i 2001 blev professor Baumgartner mødt med skepsis, da han på en konference i Los Angeles fortalte om det store fremskridt, tidligt implanterede børn gjorde. “I dag gør alle det på denne måde,” siger han.

 

Jo yngre barnet er, når det får cochlearimplantater, desto hurtigere lærer det at høre og tale, og jo mere sandsynligt er det, at det kommer til at gå i en almindelig skole.

 

Jo hurtigere, jo bedre

Det første år ses i øjeblikket som den første vigtige tidsgrænse. Indtil da lærer implanterede spædbørn at høre og tale rigtig godt – når bare de ikke lider af forsinket udvikling. Men selv børn, der har fået cochlearimplantater inden deres andet leveår, kan ofte gå i en almindelig skole senere hen.

“Disse børn gennemgår alle taleudviklingens faser, ligesom børn med normal hørelse,” siger prisvindende pædagogisk audiolog Ulrike Rülicke, der er specialiseret i at arbejde med CI-brugere. “Jo senere de får cochlearimplantatet, desto mere forsinkes deres taleudvikling, og taleterapien bliver vanskeligere. Det kan gå ud over deres mulighed for at komme i en almindelig skole,” forklarer hun.

Hvis operationen finder sted endnu senere, bliver resultatet ikke lige så godt. “Kun halvdelen af de implanterede mellem to og fire år kommer i en almindelig skole,” siger professor Baumgartner. “Når de er fyldt fire år, er det for sent. Disse børn opnår aldrig normal hørelse og tale, uanset hvor meget terapi de får.” Ældre børn kan dog have gavn af et implantat, hvis de kunne tale og høre, inden de mistede hørelsen.

 

Øvelse gør mester

Taleterapi er afgørende efter operationen. Hvor længe det tager, afhænger af barnet, men typisk tager det flere år. “For det første skal enhedens taleprocessor tilpasses, så den passer til den enkelte,” pointerer Rülicke. “Det undervurderes ofte, hvor vigtigt dette er.” Det tager tid at gøre det rigtigt, og det kræver tålmodighed og løbende dialog mellem barnet, forældrene, talepædagogerne og teknikerne, indtil de ideelle indstillinger er nået.

CI-træning er afgørende for, at brugeren kan lære at høre og tale ordentligt. Men i stedet for almindelig undervisning drejer det sig mere om, at specialiserede talepædagoger, undervisere og pædagogiske audiologer skal hjælpe barnet med dets naturlige sprogudvikling og almindelige udvikling. Samtidig forklarer de forældrene – og senere også børnehavepædagoger og skolelærere, hvis det er muligt – hvordan man støtter barnets udvikling af tale- og hørefærdigheder. Det er virkelig vigtigt at tale med barnet. Rülicke siger: “Tidligt implanterede børn, som ingen taler med derhjemme, udvikler sig i samme takt som børn, der får implantater på et senere tidspunkt.” For meget hensyntagen og understimulering hjælper ikke. “Jeg ser flere døve børn, der er understimulerede end overbebyrdede. Disse børn har brug for omgivelser, hvor der tales meget, hensigtsmæssigt selskab og relevant støtte.”

Professor Baumgartner er enig i, at hvis børn støttes bedst muligt, kan de opnå bedre karakterer i skolen end børn med normal hørelse.

De første spædbørn, der fik et CI tidligt i livet, er nu ved at komme i puberteten. Faktisk har mange af dem allerede på fremragende vis mestret det først trin på udviklingsstigen: at gå i en almindelig skole. For disse børn har det åbnet døre at kunne høre.

 

Succesfuldt samarbejde

Hvor godt indoperering af cochlearimplantater virker på børn, afhænger af flere faktorer:

  • Tidlig diagnose og døvhedstest umiddelbart efter fødslen og i månederne derefter
  • Tidlig implantation i begge ører, ideelt fra omkring 6-måneders alderen og op til 1 år
  • Tæt samarbejde mellem alle involverede før og efter operationen: øre-næse-halslæger, børnelæger, talepædagoger, taleforskere, audiologer, teknikere, psykologer … samt forældre, barn, børnehavepædagoger og skolelærere
  • Løbende terapeutisk støtte i mange år, som er gearet til det pågældende barns potentiale
  • Hele familien skal deltage engageret i alle faser af barnets udvikling
  • Godt samarbejde mellem undervisere, børnehavepædagoger og skolelærere.

Operationen

Indgrebet foretages i fuld narkose og tager mellem 2½ og 3 timer for to implantater.

Ifølge professor Wolf-Dieter Baumgartner fra øre-næse-halsafdelingen ved universitetshospitalet i Wien anses dette for at være det mest sikre indgreb i øre-næse-halsområdet og tåles godt af spædbørn. Et par uger efter indgrebet, når sårene er helet, aktiveres implantatet. I de følgende måneder og år foretages der regelmæssigt finjusteringer. MED-EL giver 10-års garanti på implantaterne, som i gennemsnit holder i 25 år.